Jim Stärk

Jim Stärk har en noget usædvanlig historie bag sig, idet trioen rent faktisk nåede at udgive to albums inden den første kommercielle succes blev en realitet – i form af en EP! Iøvrigt den hidtil bedst sælgende af slagsen i Norge med et salg på godt 10.000 eksemplarer.

Ikke mindst af denne årsag har dette album været ventet med stor spænding i hjemlandet, hvor albummet da også debuterede på 2. pladsen på den norske Top 100. Eftersom nordmændene så ofte på det seneste har bevist, at det ikke ligefrem skorter på særdeles lytbar musik (Datarock, Röyksopp, Washington og Thomas Dybdahl nævnes i flæng), overrasker det en smule, at albummet har fået så stor opmærksomhed i hjemlandet. Den opmærksomhed er det ingenlunde værdigt til.

Jim Stärk leverer 34 minutters easy-listening airpop, der til tider er så let, at man føler sig hensat til en Grand Prix-aften i Bergen. Det kan i dette lys synes ironisk, at trioen har taget navn efter James Deans karakter i filmklassikeren ‘Rebel Without a Cause’, eftersom musikken er lige så rebelsk som en revisor i en Skoda Octavia.

Bundsolidt balancerende på en knivsæg mellem behageligt og kedeligt ruller musikken afsted i et astadigt søndagstempo og med en blødhed, der nok bedst konsumeres i morgentimerne efter en bytur eller på samme tidspunkt en søndag som ligegyldig rygdækning til avislæsningen (meget passende hedder albummets musikalske højdepunkt ‘Morning Song’).

Som Norges svar på danske Sko eller irske Logan tager Jim Stärk ikke stilling eller træder i karakter, begår ej heller nogen fejltrin eller lyder grimt, men lader blot den velfriserede og overproducerede musik glide afsted i en brise af mild poplyd.