Kenneth Thordal

På sit første album ’11 salmer fra bunden af havnen’ blev Kenneth Thordal blandt andet kaldt “det tætteste Danmark kommer på en ny Larsen”. Hans kyniske, politisk provokerende og sprogligt farverige verden var dog hans egen – og denne stil fortsætter på hans andet album.

Det er 15 velskrevne sange, der nok vil sparke røv på de danske kaffeborde. Det er befriende med sange, der ikke lugter af at have været igennem talrige redigeringer, der til sidst maser den potentielle nyskabelse. Kenneth Thordal trænger igennem via rockballader, popnumre og godnatsange med kød på.

De yngre vil more sig over hans ordspil og brokkeri – og de lidt ældre vil se igennem overfladen og måske endda fange et par budskaber, som på den skønne ‘Anders’ – der er en opsang til statsministeren og hans krigspolitik.

På albummet leges der med sproget fra start til slut: “Sover med styrthjelm og hovedet oppe i røven”, “CV vrissede dejligt muggent som en brækket arm, så englene de sang som en syngende flad og gik i sort”. Og teksterne rejser fra Mary, Jens Vejmand, Morten Korch og Uncle Sam til Jerusalem, Island og Gasværksvej, brokker sig og bruger superlativerne lige så flittigt som slang og skældsord – alt sammen lige til at hive os op fra sofastolen.

Når man lytter til albummet, ryger tankerne rundt i alt fra Lars H.U.G. og Kim Larsen til Sebastian og Johnny Deluxe uden dog at lægge sig til ro et enkelt sted.

Kenneth Thordal elsker ord – og er god til dem. Og man bør ikke snyde sig selv for dette album, som i en tid med masseproduceret og sjæleløse poptekster, giver stof til eftertanke og bruger det danske sprog på en eventyrlig og fræk måde. Onkel Danny ville elske den.