David Bowie
Det er nærmest en naturlov. De helt store navne får bagkataloget endevendt gang på gang og der er efterhånden ikke grænser for hvor mange “limited editions” og alternative udgaver, man som lytter kan investere i. David Bowie er absolut ingen undtagelse her, og ‘Stage’ (2CD) er endda en direkte genudgivelse af det live-album, der fulgte i kølvandet på verdensturneen i 1978, hvor kun to tilføjelser udgør forskellen Det er ikke til at vælte bagover af benovelse over, men bestemt heller ikke dumt.
Det var på mange måder en storslået række koncerter, Bowie spillede det år. Billetterne blev flået væk, anmelderne fik fejet benene væk under sig og bandet, der stod bag stjernestøvsdrysseren, var en af de stærkeste konstellationer i hans karriere. Prædikatet “legende” rungede for alvor i øregangene, men af uforklarlige årsager floppede ‘Stage’ alligevel da den ramte butikkerne første gang. Selv ikke produceren Tony Viscontis fremragende optagelser, der var markant bedre end mange af datidens andre live-udspil, kunne få folk til at købe den.
Det kan ikke have været på grund af udvalget af sange. Det vælter med klassikere, der på hver sin måde illustrerer Bowies kamæleon-agtige færden i musikhistorien og rækkefølgen er helt og aldeles tro mod den oprindelige set-liste. Der er dog en vis opdeling at spore i denne, men det gør det faktisk kun mere tilgængeligt. CD1 består af sange fra ‘Low’ og ‘Heroes’ og brillierer således med perler som ‘Speed Of Life’, ‘Breaking Glass’ og den superfunky ‘Fame’. CD2 koncentrerer sig om det ældre materiale og henriver med selvfølgeligheder som ‘Ziggy Stardust’ og ‘Station To Station’, som sammen med ‘Stay’ udgør forskellen fra den første udgivelse.
‘Stage’ fremstår ganske autentisk, der er den helt rigtige halvfjerdser-karisma, som til stadighed synes at gå hånd i hånd med billedet af den aldrende Bowie, men den er ikke tyk nok til at være hverken utidig eller irriterende. Der er masser af gode oplevelser, hvor man med den rette sindsstemning næsten kan lugte sveden fra scenen, men når alt kommer til alt, er sådanne billeder nok forbeholdt de garvede fans.