Moby - et pænt, rent og småkedeligt hotel

  • Michael Ulfus Kjærgaard
  • 14. marts 2005
  • Print
Kunstner
Moby
Titel
Hotel
Selskab
Mute Records/EMI

Kosmosmusikeren Moby har haft overordentlig stor succes med sampling af halvglemte blues- og soulvokaler på sællerterne 'Play' og '18'. Til trods for det også kunstnerisk fungerede godt, har Moby på 'Hotel' fravalgt samplingssuccesen for i stedet at synge selv i selskab med sangerinden Laura Dawn.

Og det klæder Moby at turde lægge sin monotone, men også varme stemme til egne sange. Ikke fordi den rører inden i som de store stemmer, han tidligere har brugt, men fordi musikken trods alt opleves som mere personlig med visheden om, at Moby selv tør synge.

På 'Hotel' har Moby holdt fast i den simple, bløde og melankolske popmusik med elektroniske undertoner, der er blevet hans varemærke. Storslået, pompøst men denne gang også i længden for meget af det hele. Måske fordi de 15 nye sange over samme skabelon ikke bidrager til nye oplevelser efter to sjælfulde foregående udgivelser.

Kun i 'Spiders' bliver Moby rigtig nærværende som sangskriver. Denne ode til David Bowie, skrevet efter hans hjerteanfald, fungerer klarest og føles oprigtig. Men efter dette højdepunkt har Moby desværre arbejdet mere efter rutinen end kreativiteten under dette hotelbesøg, og nye udsigter er derfor anbefalelsesværdige ved næste check-in.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05