Open Hand - så er der serveret!

'Næ hov, der faldt da vist lige en god melodi ud af ærmet på mig, og hvad er dog det, der klør i mit øre? Næ, det var dog sørens, der gemte sig en til. Og hvis jeg ikke tager meget fejl, så er den underlige trykkende fornemmelse i min næse et fedt riff, ligesom det jeg fandt, da jeg havde pudset næse i går'.

Sådan kan det, i hvert fald i mit hoved, meget nemt være gået for sig i den periode, hvor Open Hand frontmand, Justin Isham sad i sit hjemmestudie og skrev sangene til 'You And Me'. For bandet kaster med den største skødesløse lethed den ene melodiske rockperle efter den anden ud i hovedet på den taknemmelige lytter på et album, som man bliver oprigtigt glad i låget af at lytte til.

Opskriften er en aromatisk blanding af autentisk stonerrock, melodisk halvhård guitarrock a lá Foo Fighters og et lille drys garagerock rørt op med en fantastisk popsensibilitet, smurt med et delikat lag guitarlir og serveret i dynamiske arrangementer, der er som taget ud af rockens Emma Gad.

Det er med 'You And Me', som med al stor kogekunst. Piller du opskriften fra hinanden, er der ikke det stort originale elller bemærkelsesværdige ved det. Men Open Hand har formået at tage den alternative guitarrocks essentielle råvarer og skabe en samling fantastiske, dybfølte sange, der ved selve deres overskud og velskrevenhed transcenderer formatet.

Det her burde gå hen og blive stort.