Cinque Cento - en grå køretur

  • Thomas Skovgaard Pedersen
  • 10. februar 2005
  • Print
Kunstner
Cinque Cento
Titel
Lake Shore Drive
Selskab
Beatservice/VME

Cinque Cento er navnet på en lille, meget hyggelig og rund model af Fiat 500, der havde sin storhedstid mange år før lounge var en masseproduceret metervare, og i 2003 blev det også navnet på en artist fra det popelektoniske, Tromsø-placerede label Beatservice.

Bag aliaset står norske Thomas D. Nicholson, der på sit andet album, 'Lake Shore Drive', tager lytteren med på lidt grå og farveløs køretur rundt til forskellige meget afdæmpede og nogle gange næsten collageprægede destinationer i hans musikalske univers.

Det er en ok tur, hvis man har andet at give sig til imens. Men manglen på variation og nytænkning, gør det svært at overbevise sig selv om, at 'Lake Shore Drive' nogen sinde bliver andet end gråt tapet i højtaleren, der godt nok ikke generer nogen - men heller ikke begejstrer.

Cinque Cento er køligt knitrende samples sammenkørt med en ret organisk groove-lyd tilsat lidt lys kvindevokal på toppen, der ender et sted mellem afdæmpet nujazz og grå downbeat lounge. 'Lake Shore Drive' er på alle måder et meget harmløst album at have roterende i cd-skuffen, men i forhold til de mange norske kollegaer i genren markerer det sig ikke: Ikke så originalt som Röyksopp, ikke så groovy som Ralph Meyers, ikke kækt som Bobby Hughes Combination - og heller ikke rigtigt noget andet. Og det er det, der er problemet.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05