Super Galore - retro med regler

  • Jeppe Kiel Revsbech
  • 28. januar 2005
  • Print
Kunstner
Super Galore
Titel
Let It Out
Selskab
E.S.P. Recordings / Kick Music

Den danske garagerock-duo Super Galore gør det ikke nemt for sig selv. I mere end én forstand. D'herrer Kristian Poulsen og Phillip Thøgersen har nemlig som hovedregel, at de ikke må bruge mere end seks timer på at færdiggøre en sang. Og hvis ikke resultatet derefter er tilfredsstillende, skal sangen omgående skrottes.

Det klinger unægtelig som noget, en anden dansk duo i den samme genremæssige boldgade har haft stor succes med at udøve i et par år efterhånden - om end med toner og ikke timer som udgangspunkt. Men Super Galore er nu ikke nogen discountudgave af The Raveonettes. De kan nok selv - til trods for at de på albumdebuten 'Let It Out' hverken spæder banebrydende nyt til retrorocken eller har sangene, der kan få det kræsne rockhjerte til at dunke højlydt af begejstring.

Men mindre kan også gøre det. Hvilket numre som 'Let It Out' og især den hyperenergiske 'Gun In Your Hand' er fine vidnesbyrd på. Og så da ikke mindst også det faktum, at det er den amerikanske producerlegende Ed Stasium - kendt for sit samarbejde med The Ramones og Talking Heads - der har stået for mixningen af debuten. Han har formået at tilføre Super Galore en særdeles klædelig lyd af støj, støv og læssevis af rumklang - som måske nok kan minde om Black Rebel Motorcycle Clubs ditto, men som sjælden findes af så høj sonisk kaliber på de danske breddegrader.

Kunne regelsættet revideres til et par timer ekstra til hver sang, burde Super Galore med andre ord sagtens kunne gå hen og blive et rigtig fint bekendtskab.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05