Thomas Dybdahl - vokalsk storhed

  • Kristian Keller
  • 8. januar 2005
  • Print
Kunstner
Thomas Dybdahl
Titel
One Day You'll Dance For Me, New York City
Selskab
CCAP/Copenhagen Records

Tag en dyb indånding. Glem alt om hverdagens stress og drømmejagt. Lad i stedet Thomas Dybdahls sjælfyldte vokal svinge foran dig som et hypnotiserende pendul. Lad den svajende guitar og pianoharmoni fylde dig. Slap helt af.

Da Thomas Dybdahl i oktober 2002 udkom med albumdebuten '...That Great October Sound' proklamerede han den som en del af en trilogi. Året efter kom 'Stray Dogs', og nu afslutter en af Norges mest omtalte popstjerner sin oktober-trilogi med albummet 'One Day You'll Dance For Me, New York City'.

Og sikke en afslutning. Stemningen oser endnu mere af oktobers sindstilstand. Sommeren gløder et sted, mens vinterens mørke og kulde truer forude. Dybdahl viser, hvorfor han i løbet af få år er steget fra ukendt til kritikerrost puklikumsdarling i sit hjemland.

Dybdahls vokal alene kan bære albummet. Han svæver mellem Tom Waitsk hæshedstalen, crooner-sang og højtrækkende popidyl. Ja, på titelnummeret og 'It's Always Been You' er han ligeså soulfuld, som Jeff Buckley i live-version. Tilsæt guitar, gulvbas, piano, orgel og strenge, og et unikt univers er skabt. Et univers der kan varme enhver tabt sjæl. Det er pop uden alle de væmmelige associationer, der normalt følger med udtrykket.

Knips. Du er nu tilbage i gråvejret og den truende vinter. Desværre. Men frygt ej. Thomas Dybdahl er her for at hjælpe. Tryk blot 'play' igen.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05