The Beatles - klassiske popsange i klodset indpakning

The Beatles slog forsinket igennem i USA. Da det amerikanske pladeselskab Capitol omsider fik fingeren ud, sendte de til gengæld fire album på gaden i løbet af et kalenderår. 'Meet the Beatles', 'The Beatles Second Album', 'Something New' og 'Beatles '65' bestod af materiale fra de første engelske long playing plader krydret med numre fra diverse singler. I Europa var singlenumrene ikke med på lp-pladerne.

Da alle Beatles' albumnumre allerede er ude på cd og alle singlepladernes a- og b-sider er samlet på 'Past Masters I og II', er det nye bokssæt med de amerikanske udgivelser overflødigt. Med mindre man da boede i USA i 1964 og dermed er udstyret med en nostalgisk hunger for at høre numrene i en bestemt rækkefølge.

Er man detaljernes mand er det værd at oplyse, at numrene på pladerne optræder i både mono og stereo udgaver. And so what? For de fleste vil sangene i stereo blot virke en anelse bredere i lydbilledet. Men allright, der findes jo nørder som går op i den slags. Papæsken omkring de fire plader i lp-design virker kluntet designet og alt i alt er der dømt oversolgt, når pladeselskabet kalder udgivelsen for "En box for både samlere og andre Beatles fans". Den er kun interessant for samlere af den hardcore slags.

Målt på musikken er indsatsen naturligvis seks-stjernet, selv om der er tale om Beatles' tidlige lige ud af landevejen poppede periode. I samtiden var musikken dog næsten lige så revolutionerende som eksperimenterne i anden halvdel af 60'erne, så et eller andet sted i pladereolen skal melodierne simpelthen stå, hvis man mener det seriøst med sit musiklytteri. Det forhindrer ikke produktet i at lugte for meget af spekulation.