Schneider TM - extreme makeover

  • Toke Hinsch
  • 7. december 2004
  • Print
Kunstner
Schneider TM
Titel
Reconfigures
Selskab
Earsugar/Dotshop.se

Dirk Dresselhaus aka Schneider TM har fået lov til at lege, og det er ikke bare en smule, nej han har fået lov til at lege med andres numre på et helt album, heraf navnet 'Reconfigures'.

Schneiders tolv udvalgte numre spænder vidt, men de er trods alt rekonfigureret i samme univers, hvilket gør albummet sammenhængende. Stilen, som Schneider gør sig i, er kaldt indietronica, dette remix/restyle-album har dog mere at byde på end denne sammenkørte genrer. Udover indietronica'en findes også stumper af glitch, ambient, illbient, funk og electro.

Absolutte højdepunkter er der nogle stykker af , og Lambchop-nummeret 'the New Cobweb Summer' må betegnes som et af de mest vellykkede. Nashville-bandets sang bliver her stemningsfuld som bare pokker, glitchy-crooner-ambient så englene synger.

Schneiders version af Lamb-nummeret 'Wonder' er eksklusivt for denne udgivelse, et svævende og drømmende eksempel på, hvordan Schneider formår at gøre nummeret til sit eget, et remake og ikke bare remix.

Kan man lide Moby og Zero7 vil Schneider TM også falde i ens smag, og man behøver ikke have et kendskab til de originale numre for at nyde 'Reconfigures'.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05