Social Distortion

Hvis du er en Social Distortion-fanatiker, så har du sikkert ventet de sidste otte år på ‘Sex, Love and Rock’n’Roll’. Sidder du så nu derhjemme hovedrystende og lytter til albummet? Nej, det gør du nok ikke. For det legendariske punkband kan nemlig stadig spille lidt tråd, og frontmand Mike Ness bræger såmænd endnu.

Men er du ny i Social Distortions univers, og er du ellers ligeglad med, hvem bandet har eller ikke har inspireret gennem tiden, så er ‘Sex, Love and Rock’n’Roll’ nok blot endnu en udgivelse i tidens pladehav.

Der er nemlig langt fra noget nyt under solen på albummet. Det skulle da lige være, at Mike Ness måske nu er blevet ‘voksen’. Hans tekster lyder i hvert fald som en ældre herrers, en herre, der kigger tilbage på sin ungdomsvildskab. Og Mike Ness var sgu vild engang.

Men det var dengang. Dengang lidt distortion og punkattitude var nyt og revolutionerende. Det er det jo ikke ligefrem i dag, og derfor kommer Social Distortions traditionelle punklyd til at fremstå lidt brugt og ja, kedelig. I dag lyder det mere som en gang tomgangs rock’n’roll.

Måske er det fordi ‘drugs’ er blevet til ‘love’ i albumtitlen. Der mangler i hvert fald sjæl og fandenivoldskhed. Og måske lidt fuck-dig-motherfucker. Den slags ungdommelig udødelighed Mike Ness var så kendt for engang. Men vi bliver åbenbart alle ‘voksne’. Hvor ærgerligt det så nogle gange er.