Kinguru - behageligt univers

  • Rasmus Madsen
  • 19. august 2004
  • Print
Kunstner
Kinguru
Titel
Kinguru
Selskab
Cope Records

Allerede fra det første nummer 'Song For Misfits' bliver man på Kinguru's debutalbum draget ind i et lydunivers, der har dybe rødder i den traditionelle rock, samt tydelige elementer fra bands som Pearl Jam, Stone Temple Pilots og Counting Crows.

Universet består hovedsagligt af Jacob Kolkurs meget diskante og ofte fræsende guitar, solide gryder fra Carsten Lindholms hånd og legende basgange styret med ynde af Anders Blomquist.

'Kinguru', som debut albummet meget originalt hedder, indeholder ni skæringer, og samtlige af disse har fællesnævner i den gode og lyttevenlige melodi, der er let tilgængelig for lytteren. 'Ghosts' er helt klart et af de bedre numre på cd'en. Med god energi, tekniske finurligheder, præcise eksplosive breaks og en fremragende tekst, leverer Kinguru virkelig varen. Især Anders Blomquist skaber med sin tætsiddende basgang en god dynamik i nummeret.

Et lille minus ved pladen må være, at Jakob Kolkur i nogle af sangene har en tydelig dansk accent i sin formidling af de engelske tekster. Også de steder hvor han med svingende succes forsøger at ramme falset, bringer et lille smil frem.

I det store hele så er 'Kinguru' en plade, der forsøger at ramme bredt og dybt på samme tid. Det lykkes stort set og med den lette tilgang, der er til albummet, så vil der sikkert være mange, som bliver fanget i Kigurus behagelige univers.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05