Kim Kemi & Amox - What's Your Game

  • Oliver Bernhard
  • 24. juni 2004
  • Print
Kunstner
Kim Kemi & Amox
Titel
Kim Kemi & Amox
Selskab
Mermaids in Space

»What's your name - Champagne, What's your game - Cocaine, Stripper Stripper«.
Sådan lyder teksten til Kim Kemi og Amox nyeste udspil, ep'en 'What's your game', og den serveres lækkert og lige i skabet af Jokeren og Nicoline.

Stilen er techno, men med sjæl, og gør sig nok bedst i de sene nattetimer, da der er godt med smæk på. I 2003 blev nummeret udgivet instrumentalt under titlen 'Spread', og siden er der så lagt vokal på, hvilket har hævet det en hel del. Både El Jokerino og Nicolines stemmer er supertjekkede, underspillede og giver en fornemmelse af en dunkel kælder i Berlin. Igen bliver man overbevist om, at Nicoline ikke bare er et kønt ansigt og en god dj, men også en cool sanger.

'What's Your Game' indeholder, ud over titelnummeret, to andre numre. Det ene er rent instrumentalt og virker ikke ligeså velproduceret som de to andre.

B-siden derimod, er mørk, dyb og ond, og jeg er tilbøjelig til at mene, det muligvis er det bedste nummer. Det ruller derudaf, bygger godt op og har en god kombination af tung bund og bløde flydere på toppen. Her er vokalen skrevet og fremført af Anja Spenceley a.k.a. Kity Miau.

Det er fedt at se, at der i lille Danmark endelig produceres lækker elektronisk musik i den hårde ende, der faktisk er værd at lytte på.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05