dúné - med hjælp fra bølger og helte

Seks drenge og én pige, kitschede analoge synthesizere, let tilgængelige tekster og kantede dansable popsange. Man kommer ikke uden om Superheroes' musikalske kendetegn på dúnés anden demo, 'Rock Synth N' Roll'. Men i forhold til den første demo, 'Let's Jump', er skyggerne fra de feterede bysbørn knap så lange.

Ungdomskollektivet fra Skive har på 'Rock Synth N' Roll' udset sig midtersporet imellem superheltenes synthpop og samtidens så populære retro-rock. Det er endt i noget i retning af lige dele firserkitsch, krukkede stjerneattituder, løssluppen instrumentering og fedtede slackerfrisurer.

Et festligt, men ikke mageløst sammenrend, der dog fungerer og charmerer på demoens bedste nummer, 'Killer Queen', hvor guitaristerne Simon Troelsgaard og Danny Junglunds fræsende stålstrenge får lov at spille op til Anne Cecilie Dyrbergs kokette synthtema og forsanger Mathias Kolstrups hæderlige vokal.

Sange af den samme kaliber finder man desværre ikke på resten af demoen. Der går halvkedelig Thomas Troelsen & Co.-nostalgi i den middelmådige åbner 'Hey', hvor kun et brunstigt råbekor holder lytteren til ilden. Lidt mere gods er der i de The Hives- inspirerede 'Turn This Factory Down' og 'Last Jump', hvor dúné viser en god fornemmelse for retrorockens fortrin med et par hurtige melodier og en tøjlesløs spilleglæde.

Gennemsnitsalderen i dúné er ikke mere end 15 år. Men de seks unge knøse og en enkelt pige ved nok, hvordan man flikker en iørefaldende melodi sammen. Endnu foregår det bare med lidt for meget hjælp fra superheltehænder og en - efterhånden - halvsløj rockbølge.