The Defectors

New Wave-rocken er efterhånden ved at være en udvandet gerne. Bølgen har fortaget sig, men små sporadiske skumsprøjt rammer stadig kysterne i ny og næ. De fleste gange bringer de intet nyt med sig, men det hænder, at der ud af det våde strandsand dukker en lille fin og skinnende østersperle op.

Sådan én er The Defectors’ single ‘It’s Gonna Take Some Time’. Forløberen for den århusianske kvintets kommende tredje album, ‘Turn Me On!’.

The Defectors betegner selv singleforløberen som ‘garage pop’. Det er det ikke. Det er rock ‘n’ roll parret med psychedelica, og det fungerer godt. Musikalsk ligger ‘It’s Gonna Take Some Time’ ikke langt fra Baby Woodrose. Forsanger Guf fra Baby Woodrose medvirker da rent faktisk også på titelnummeret, men The Defectors kan heldigvis også selv. Det hører man ikke mindst på de to inkluderede b-side numre ‘Trick Daisy’ og ‘Pretty Baby’.

På ‘Trick Daisy’ er forsanger Mort Harders morrison’ske vokal ganske enkelt sublim! Det samme er Mik Steggers snedige guitarspil på ‘Pretty Baby’ – godt indpakket i fyldige fuzzeffekter.
Til gengæld er farfisa-orglet, som The Defectors ynder at bruge hyppigt, voldsomt generende i flere af numrene. Som Bambi på isen glider det rundt og falder over sine egne stive klaverben. Tilmed ligger det alt for langt fremme i lydbilledet, og det gør da ikke irritationen mindre.

Men det er da heldigvis muligt at abstrahere fra, så længe melodierne er gode, og det er de på The Defectors ‘It’s Gonna Take Some Time’. Ørehængerne er stærkt repræsenteret på singleforløberen, og de kæler for de sarte øregange efter blot et par gennemlyt. Lidt ligesom når havet hvisler igennem en konkylie, man har fundet på stranden. En illusion, måske, men bølgerne lyder nu store herfra.