The Breakers - dogme is what we want
- Michael Ulfus Kjærgaard
- 29. december 2003
-
Kunstner The Breakers |
Titel What I Want (musikvideo) |
Selskab Sony |
|
Danske rock'n'roll musikvideoer er vi aldrig blevet præsenteret for i den store stil. Men med den danske rock, der bare har kørt der-ud-ad det sidste års tid, skal der selvfølgelig også levende billeder til musikken.
The Breakers har fået sig et free-ride på de andre succes-danskeres Tour de Udland. Kontrakt med Sony Music (på fucking CD, mand!), en omgang air-play på P3, samt visning af 'What I Want'-videoen i tv.
Og det er noget andet end Jomfru Spears og Marilyn Normal, vi af The Breakers får serveret. Omend ingredienserne mest af alt er ens: bare overkroppe, en laber blondine og lidt vold i den bløde ende.
Bandet bruger tre minutter på at agere rednecks med hang til at slå på tæven, for det næste øjeblik at spille luftguitar på en banjo eller synge ind i en blikdåse.
Nu er det selvfølgelig en dansk produktion, så stilen er ironi og kameraføringen mere Dogme end Hollywood. Det gør i sig selv ikke noget, men originalt er det ikke. Når nu musikken langt fra er et kvantespring i rockens evolution, passer videoen dog alligevel ganske godt til den simple, men effektive Strokes-rock, The Breakers spiller.
Brugerne mener:
Anmeldelser
Live-anmeldelser