The Fashion - en tidens dille

  • Michael Ulfus Kjærgaard
  • 18. november 2003
  • Print
Kunstner
The Fashion
Titel
RockRockKissKissCombo
Selskab
BMG

Moden, dette lumske flokdyr, er ikke blot et evigt omskiftende krav til vores ydre indpakning. Også når det handler om musik, er mode et fænomen vi ikke kan løbe fra. Netop derfor er mode værd at lave sjov med, og måske netop derfor, har The Fashion valgt et lettere ironisk bandnavn samt at lave en debut CD, der rummer ti sange kredsende om alt det man som ung storby surviver, bare må bruge løs af.

Energi mangler The Fashion på ingen måde. De ti sange pumper fra første til sidste tone derudad, men trætheden melder sig hurtigt. Hos undertegnede ihvertifald. Sanger Jakobs stemme er skinger som var
han Manics' bortgangne Richey Edwards, men desværre uden at indeholde dennes desperation. Imens lægger trommeslager Jacob samme tempo og feeling i samtlige sange. Det bliver desværre for forudsigeligt, ikke mindst da sangene samtidigt ikke er store melodiske perler.

De ti sange har alle fået sig en titel, der ikke lægger skjul på, at her er der tale om (selv)ironi og samtidskritik. En sang som 'Nation of Superstars' har en fin lille pointe om at skide på mediernes billede af de unges behov, imens radiohittet 'Let's Go Dancing' i både musik og tekst minder lige en tand for meget om et forsøg på at lave 'Move
Your Feet' nummer to.

The Fahion rammer tidstypisk lige ind i den garage- og groove-inspirerede musik, der har hjemlige Superheroes og Junior Senior som bannerførere. Eller som en bekendt tørt konstaterede med 'The Fashion' i ørerne: "Så fik BMG fat i et band, som Crunchy Frog ellers ville have været glade for."


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02
Her er februars 15 bedste koncerter 01/02