Kenneth Thordal

Kenneth Thordal er lidt af en troubadour – en fremragende tekstforfatter, der vrider og flår i det danske sprog, indtil nye forunderlige meninger opstår. Hans sange er som firmafester i en nudansk ordbog, hvor ordene river sig løs af dagligdagens stramme regelsæt og kaster sig ud i massive sexorgier. Resultatet er både underholdende og pirrende poetisk, men desværre står det musikalske udtryk i de ’11 salmer fra bunden af havnen’ ikke helt distancen.

Man får fornemmelsen af, at teksten er skrevet før musikken, og det har måske fastlåst Thordal, når han satte sig til rette med guitaren. Der mangler til tider spræl og overraskelse i melodierne, og albummets dystre og afdæmpede rocklyd, der ikke ligger langt fra Love Shop anno ‘Go!’, kan virke kønsløs og forældet med sin kølige trommemaskine og rumklangsbefængte vokal.

Men når Thordal er bedst, kan han drikke i baren med både C.V. Jørgensen og Jens Unmack. Den stille og sumpede ‘Mayday’ er en smuk og kuldslået dommedagsvision, og ørehængeren ‘Bulletin fra Bonbonland’ fremtryller flere slik-analogier, end man troede muligt: “Jeg kaster sødetabletter for svin / Imens jeg fixer brun farin / Og hvis jeg stivner i mit grin / Så stik mig mere insulin”, lyder det i en mulig kommentar til musikbranchen.

“Jeg skyggebokser med mig selv”, synger Thordal lidende. Måske havde han siddet tilbage med en vaskeægte dansk klassiker, hvis han havde søgt lidt musikalsk assistance til sine originale og mildt surrealistiske tekster? Ligesom han gør på albummets agterlanterne, ‘Øresundsvej’, hvor trommeslageren Jesper Mechlenburg har lagt lydflader under Thordals oplæsning af egne skæve ord.