Tiger Tunes - "we can make you dance!"

  • Jesper Vestergaard
  • 31. august 2003
  • Print
Kunstner
Tiger Tunes
Titel
Absolutely Worthless Compared to Important Books
Selskab
Bird Hits Plane

Tæt på præcist et år efter den første energiske liveoptræden ved de udrangerede turbinehaller bag Århus Banegård er Danmarks nye musikalske topskud, Tiger Tunes, aktuelle med deres første album, "Absolutely Worthless Compared to Important Books" - en fænomenal blanding af bib pop og garagerock.

Bag coveret med årets kedeligste billede(!) gemmer sig intet mindre end en fantastisk musikalsk hyldest til joypads, bib bib- og arkadespil, C64 og det øvrige galleri af skæve digitale delikatesser fra en barndom i firserne, og samtidig en festlig opsang til den generation, der trykkede på knapperne.

Med deres leg med lydene og fascination af firserne lægger tigrene sig i forlængelse af og løfter arven fra Ludo X, der med deres britisk inspirerede electrolyd havde en kort storhedstid i midthalvfemserne. Ellers er der tale om et radikalt originalt dansk debutalbum, der bringer Tiger Tunes helt frem i forreste række, af det voksende antal upcoming bands, der har kastet sig over synthesizerne. Ikke mindst i kraft af deres sans for konstante afvekslinger i kompositionerne, der får de kompakte numre til at folde sig ud som overraskende, spændende og helt igennem festlige lytteoplevelser.

Tekstuniverset er forfriskende simpelt uden at være ligegyldigt, og der er både smårevolutionære budskaber, generationsskildring, sange om kærlighed og enkelte øjeblikkelige klassikere: for eksempel albummets sidste nummer, den ømme godnatsang 'long distance goodnite', der er lige til at lukke Det Elektriske Barometer med. Min egen klare yndling er den finurlige 'ninja & fish' om fisken, der må flytte fra kæresten bl.a. fordi den ikke har fået installeret Flash (nu MX) på computeren.

Først og fremmest er der dog feststemning, afsmittende attituder og fængende melodier. Det er på én gang nostalgisk og fremadskuende, og udgivelsen er i mine øre en musikalsk milepæl næsten så tyk som Mews"a triumph for man" fra 1997. Det eneste jeg ærgrer mig lidt over er dens temmelig tørre lyd, der fungerer fint i de heftige dance-stykker i numre som 'unite', 'up & out' og 'family picture', men som også lægger lidt en dæmper på sprødheden i de ellers fængende keyboard-løb, der pryder numre som 'foolio' og 'pancake america'. Men så igen: Nok er det hele gået lidt hurtigt, men der er stadig tale om en triumf for indie-selskabet Bird Hits Plane, som med udgivelsen har været med til at bringe ekspeditionstiden mellem øvelokale og airplay for et band, med så meget kant som Tiger Tunes, ned på et acceptabelt niveau. Og i det hele taget er albummet endnu en triumf for den spirende danske indie-scene, hvor det mere og mere kan mærkes, hvor meget bedre det kan betale sig at gøre tingene selv..."Listen closely boys and girls, this is time to change the world!"


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Jesper Vestergaard


Anders Cold


Rasmus Hasager


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05