Mad Parker

Mad Parker er en rutineret kvartet, dannet i 1998, der har givet sig i kast med rock i den poppede ende af skalaen. Anna Vernier styrer Mad Parker sikkert i havn på debutalbummet ‘Photographical’. Uden hendes flotte vokalarbejde, ville Mad Parker mangle noget der kunne tiltrække sig opmærksomhed. Vokalen formår dog ikke helt at kompensere for de lidt haltende melodier i afslutningen. Det er der Mad Parkers største problem ligger, for lydbilledet er gennemarbejdet og musikerne teknisk dygtige.

Der lægges rigtig godt ud, men efterhånden bliver det for tyndt og kedeligt, og det virker som om Mad Parker ikke har haft nok kvalitetsmateriale til at bære albumformatet. Fra ‘Rio Dulce’ til ‘Seismograph’ viser Mad Parker, at de mestrer det stille og intime over til det mere larmende og beskidte. De burde have stoppet i tide, og i stedet satset på en gennemført og kvalitetsmættet ep med de syv første numre, i stedet for en lidt udvandet fuldspiller.

Mad Parker er bedst når de viser lidt tænder som på ‘San Diego’ og ‘Seismograph’. Dermed afklæder de sig deres tuttenuttede puddelpels, og fremstår som en lidt mere bidsk enhed. Ved at have nogle mere markante temposkift, ligger muligheden for at få lidt mere opmærksomhed, for der er mange om buddet i denne genre.