PinBoys

Med “One in the Gutter” har PinBoys begået en demo udover det sædvanlige. Fra ende til anden leverer de energisk og medrivende neopunk, der giver en den største lyst at fyre hårdt op under sit anlæg og danse spastisk til ens naboer ringer efter den blå vogn.

Stærkt beslægtet med bands som Millencolin, No Fun At All, NOFX, Sum 41 osv. er der ikke noget specielt nyskabende i PinBoys’ musik – men hvad gør det, når de til gengæld er i stand til at skrive sange og lave arrangementer med dobbelt- og backingvokal, der allerede ved første gennemlytning puster liv i ens indre tyggegummipunkdjævel. Især kombinationen af Jakobs lidt vrængende og aggressive og Anes noget mere rene vokal fungerer rigtig godt på “22” og “Divided Lines”, men i starten af “Quit it” skinner den danske accent lidt for tydeligt igennem. Til gengæld er det jo altid en fornøjelse at høre trommerne blive godt og grundigt tævet, som de bliver på “22”.

Med deres små stop og ryk blandet med halvtunge hurtige riffs, forholdsvis simple guitarløb og diverse andre klassiske punk-dyder formår PinBoys at skabe et på en gang bittersødt, aggresivt og fornøjeligt udtryk, som man, hvis man var teenager i midten af halvfemserne, nok enten vil elske eller hade. Jeg hører til den første halvdel, og “One in the Gutter” får nok lov at snurre i min CD-afspiller en rum tid endnu.