Ties

“Less glittering trash – more substance”. Sådan lyder undertitlen til Ties’ cd. Men når man har lyttet de otte numre igennem, kniber det med at finde nok substans til, at Ties spiller sig nævneværdigt over gennemsnittet.

De fire gutter i Ties forsøger sig med en uskyldig form for poppet rock uden for megen ramasjang. Det går pænt ud ad landevejen med til tider gode numre og fængende omkvæd. “Glittering Trash”, “Loner by nature” og “Right Outside these walls” kan fremhæves, selv om ingen af dem for alvor letter. Musikken er for pæn og uden overraskelser, og dermed bliver den også for kedelig.

Et andet af Ties problemer ligger i en vokal, der virker halvforkølet og derfor kommer til at stå svagt i forhold til instrumenterne. Forsangeren, Don Falch, trænger ikke ordentligt igennem, når han synger de høje toner, og vokalen virker bedst i de stille sange.

Selv om cd’en ikke byder på “glittering trash”, holder bandet ikke, hvad det lover, når det kommer til substansen.